home

HOME



Kontrabande samler stærke mediekonsulenter


Kontrabande bliver nu hjemsted for et netværk af Danmarks stærkeste og mest erfarne konsulenter inden for medieudvikling og kommunikationsrådgivning.

Netværket vil fremover fra Kontrabandes lokaler i det centrale København levere højt specialiserede ydelser inden for udvikling og relancering af medier, redaktionelle kurser og workshops, analyser, koncept- og strategiudvikling.

Netværket består ud over Kontrabandes ejere, Sune Aagaard og Søren Schultz Jørgensen, af:

•Mette Davidsen-Nielsen, tidligere kanalchef for DR2,

•Henrik Keith Hansen, tidligere chef for TV-Avisen,

•Palle Steffensen, tidligere medlem af DR1’s chefredaktion,

•Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver,

•Esben Niklasson, grafisk designer,

•Christian Blomgreen, redaktør og redaktionel rådgiver

Medlemmerne af netværket er alle selvstændige konsulenter, men er gået sammen om at skabe et fælles ”mediehus” med det formål at sætte nye faglige standarder inden for medieudvikling og kommunikationsydelser.

Kontrabande-netværket kan løse store og samlede opgaver for kunder i både den klassiske udgiverbranche og for organisationer, virksomheder og offentlige institutioner.

”Med vores nye netværk kan vi få skabt et arbejdsmiljø, der består af lige dele passion og professionalisme. Kontrabande er et sted, der brænder for både analyse og udvikling i en appellerende stemning af uhøjtidelig seriøsitet. Jeg er sikker på, at vi vil inspirere hinanden til nye idéer, vinkler og løsninger på de udfordringer ikke mindst mediebranchen står overfor,” siger Mette Davidsen-Nielsen.

Netværkets første opgave er en international undersøgelse af bæredygtige forretningsmodeller for journalistiske medier. Undersøgelsen præsenteres på Redaktørernes Døgn om en måned.

Med etableringen af det nye netværk har Kontrabande fuldendt den omstrukturering, som blev sat i gang før nytår.

”Kontrabande har fundet sin nye form som mediehus. Vi har lavet gode, faste aftaler med en række af vores tidligere faste medarbejdere, og vi har fået formet vores forretningsmodel og vores organisation. Og vi har med etableringen af det nye netværk skabt en fantastisk mulighed for at levere tung, skarp og nysgerrig medieudvikling i en helt ny og dynamisk organisation – oven i købet på et tidspunkt, hvor ordrebøgerne er tæt pakkede,” siger Kontrabandes direktør Sune Aagaard.




Menu:


RSS:

RSS: Kontrabande Nyheder



Sitemap


Site credits

webdsign: Esben Niklasson,

cms and flash development by: robert haff | www.rohaje.dk


Flash Player

You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.


>> GET FLASH