Synspunkt: Mediedanmark er et u-land

Trods tradition for at gå forrest i ligestillingskampen placerer Danmark sig i dag på niveau med en række sydafrikanske lande, når det gælder ligestilling i nyhedsmediernes ledelse. Mediernes magt gør ubalancen til et demokratisk problem, lyder analysen fra Kontrabandes journalist Kerstin Bruun-Hansen i Informations Synspunkt i dag:

Når statsministeren for eksempel sætter den kriminelle lavalder på den politiske dagsorden, ender vi alle sammen med at diskutere emnet i kantinen og over aftensmaden. Men én instans i samfundet ånder ifølge 95 procent af de danske folketingspolitikere statsministeren tungt i nakken i forhold til at kunne sætte den politiske dagsorden: Nemlig nyhedsmedierne. Ligesom statsministeren er størstedelen af lederne på disse magtfulde medier mænd. Mænd med magt.

Faktisk er kun 22 procent af chefredaktørerne og redaktionscheferne på landets nyhedsmedier kvinder, viser en undersøgelse fra Dansk Journalistforbund og kvindenetværket K2. Endnu dårligere repræsenteret er det kvindelige køn, når man kommer højere op i ledelseslagene til de øverste administrerende direktørposter. Her udgør kvinderne kun 14 procent.

Tallene afslører, at Danmark er blevet overhalet indenom af tredjeverdenslande som Swaziland, Botswana og Namibia, hvor 42 procent af ledelsesposterne i nyhedsbranchen for eksempel er besat af kvinder. Og det er paradoksalt set i lyset af, at de sydafrikanske lande kun har haft ligestilling på den politiske dagsorden i en brøkdel af de mange årtier, vi i Danmark har kæmpet for sagen og opfattet os selv som frontløbere på området.

Mediernes stigende dagsordensættende magt herhjemme betyder, at den skæve kønsfordeling i nyhedsmediernes ledelseslag ikke bare kan skydes til hjørne som et problem for kvindesagsforkæmpernes retfærdighedssans. I stedet bør den i højere grad betragtes som et demokratisk problem, at mere end 75 procent af dem, som sidder og har det øverste ansvar for at udvælge kilderne, historierne og vinklerne på dem, er mænd.

Det er nemlig svært at forestille sig andet, end at den ubalancerede kønssammensætning i sidste ende har en eller anden form for betydning for det verdensbillede, vi som mediebrugerne bliver præsenteret for hver dag. For selv om journalister først og fremmest arbejder på baggrund af faglighed og tilstræbt objektivitet, spiller alt fra etnicitet over social baggrund til køn naturligvis også en rolle for de typer af historier og problemer, den enkelte journalist finder interessante og vigtige at få sat på dagsordenen.

Læs hele analysen i dagens Information.