
Mange millioner indere bevæger sig i disse år væk fra fattigdommen og ind i middelklassen. Deres stræben efter velstand og økonomisk tryghed har dramatiske konsekvenser for Indien som samfund - og potentielt for os alle. Det er hovedhistorien i årets tredje nummer af magasinet Nordea Invest, som udkommer i dag. Magasinet giver baggrund om udviklingen i Indien, mens en dansk forretningsmand fortæller om sine erfaringer med at opbygge virksomhed i landet. Fordelene er mange, men kulturen er en helt anden.
Nordea Invest portrætterer desuden en række af de økonomer, der forudså finanskrisen, undersøger den øgede interesse for adfærdsøkonomi og forklarer den særligt succesfulde danske realkreditmodel.
Kontrabande har udviklet magasinets redaktionelle og visuelle koncept. I det aktuelle nummer har Kontrabande givet redaktionel sparring, skrevet artikler og layoutet med konceptuelt fokus på visuel journalistik og infografisk formidling.
Magasinet bliver distribueret til medlemmer af investeringsforeningen Nordea Invest. Det kan også downloades gratis på nordeainvest.dk.
webdsign: Esben Niklasson,
cms and flash development by: robert haff | www.rohaje.dk
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.