home

HOME



Absurd kortsigtede strategier i mediebranchen


Annoncemarkedet er i løbet af det sidste år faldet med 17 procent, selv om forventningen kun lød på et par procent. Afstanden mellem spådom og faktisk udvikling er symptomatisk for, hvor svært det er at navigere mediehusene sikkert i havn, skriver Børsens Business-magasin.

”Lige nu er det i mediebranchen ekstremt svært at træffe ledelsesmæssige beslutninger i dag, som holder i morgen. Vilkårene er så flygtige og økonomien så presset, at udsigterne nogle gange bliver absurd kortsigtede,” siger partner i Kontrabande Søren Schultz Jørgensen til Børsen.

Forudsætningen for god ledelse er, at man har en strategisk horisont, og at man har synlighed i det mindste et år ud i fremtiden, forklarer Schultz Jørgensen. Men det kan meget få virksomheder leve op til.

Fokus på besparelser bremser innovation og langsigtet strategi.

”Det er lige nu i høj grad regnedrengene i de kommercielle og økonomiske afdelinger, som bestemmer farten,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Mediebranchen er samtidig udfordret af, at lederne ofte kommer fra branchens egne rækker og er tilbøjelige til en selvcentreret tankegang, hvor industrien opfatter sig selv som noget så enestående, at der ikke er inspiration at hente fra andre brancher. Manglen på dynamik og input udefra minder Schultz Jørgensen om andre brancher i tilbagegang:

”Det nytter jo ikke at sætte den bedste svejser til at lede skibsværftet, hvis forretningsgrundlaget er i gang med at smuldre.”




Menu:


RSS:

RSS: Kontrabande Nyheder



Sitemap


Site credits

webdsign: Esben Niklasson,

cms and flash development by: robert haff | www.rohaje.dk


Flash Player

You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.


>> GET FLASH